I) Samuraierne hedder næsten aldrig "Samurai" når man læser om dem og ordet eksisterer slet i den sammenhæng før midten af 1600-tallet.
II) Samuraier som vi "kender"
dem i dag er en finurlig sammenblanding af tre perioder i Japans historie:
Sengoku perioden (ca. 15-1600), Edo perioden (ca. 1600-1868) og Meiji perioden
(1868-1912). Her har man taget alt godt fra havet og blandet rustninger, kultur,
mentalitet, religion, sværd, regelsæt, og krigsførelse. Ud af det kom et
billede af en kriger i rustning (sengoku) med moral og fin kultur (Edo) som
altid kæmpede til døden (romantisk billede fra Meiji).
III) Samuraierne var homoseksuelle, men de
anede det ikke selv. Faktisk var intim og seksuel omgang mellem mænd en
adspredelse, næsten på højde med drukkulturen i Danmark i dag. Man definerede
sig dog ikke som homoseksuel, ligesom danskerne sjældent definerer dem selv som
"drankere". Alt med måde jo...
IV) At samuraiernes sværd skulle være super
sejt er sikkert rigtigt nok, bare ikke mens man stadig brugte dem. Først da man
stoppede med at slås med sit sværd, blev det vigtigt at det var overmåde fint.
Før det var det bare "anything goes" og fuld drøn på at få skaffet
noget som virkede sejere end sværd (f.eks. kanoner og geværer)
V) Samuraierne trænede kamp uden våben
til en vis grad, hvilket mig bekendt kaldtes jujutsu flere steder. Men
kunstarten som vi kender den i dag er mest et produkt af Meiji periodens romantiske
billede af fortiden. Lidt ligesom danskernes billede af vikingerne og sagaerne,
som også er mere 1800-tals romantik end noget andet. Japanerne tog den så bare
det romantiske lidt mere ud i ekstremen...
VI) Samuraien Katsumoto fra filmen
"The last samurai" burde nok rigtigt hedde Saigo Takamori. Saigo var
dog ikke dum nok til at slås i rustning og med sværd og spankulerede glædeligt
rundt i europæisk inspireret militæruniform. Der var ingen kontrast mellem
samurai og vestlig militærkunst nødvendigvis og ofte overhoved ikke. De kunne
dog stadig godt lide deres katanaer, ligesom officerer i europa stadig gik med
sabel...
VII) Seppuko
eller Hari-Kiri betyder "at skære maven op" og var kun for samuraierne. Det blev mest brugt da man
ikke rigtigt sprættede hinanden op i krig længere og så skulle finde på noget
andet fedt at vise at man var "man" på.
VIII) At
være samurai, var ikke kun for mænd,
men tilhørte en hel gruppe i det japanske samfund; også kvinder og børn.
Kvinderne kunne også gøre selvmord, men ofte "kun" ved at dolke sig i
hjertet (og det gør jo som bekendt ikke ondt...). Omkring 5-6% af Japans
befolkning, ca. 2 mio. mennesker, var samuraier, da man i 1870'erne opløste
dem.
IX) I det
meste af den periode vi kender samuraierne fra, blev de fattigere og fattigere
og måtte ofte pantsætte deres sværd eller gifte sig til mindre æresfulde
familier, som havde flere penge.
X) Bushido
betyder "krigerens vej" og var samuraiernes
selvforståelse. Begrebet bliver først alment kendt i Japan efter samuraierne
er opløst som gruppe. De fleste samuraier tænkte i konfucianisme eller
zenbuddhisme, hvis de skulle forklare noget. De er dog ingen tvivl om at selvom
de ikke brugte begrebet bushido, levede de fleste samuraier ubevidst efter
dette. Begrebet er blevet kendt senere, men praktiseret tidligere.
Smid gerne en kommentar :-)
2 kommentarer:
Det havde først været rigtig godt, hvis der også havde været nogle kilder på ;)
aaaargh! dø dø dø for et ninjahuk lige i panden! :-D Jeg er Ba. i samurai. Jeg ER kilden :p hehe
Send en kommentar